De første antydninger om forbindelser og kulturel udveksling mellem Danmark og Kina går over tusinde år tilbage til Vikingetiden. Silkestoffer der kom fra Kina, via Silkevejen, til det Byzantinske rige, hvorfra vikingerne medbragte silken, via flodsystemerne fra Sortehavet til Novgorod, videre til den svenske vikingeby Birka for til sidst at ende op i Danmark.
Silken omtales i den gamle skånske lov fra 12-tallet, hvori der findes den ældste danske sang skrevet med runer ”Drømte mig en drøm i nat om silke og skønne klæder”. Det kunne tyde på, at silken meget tidligt har været noget, der virkelig var værd at eje. Mange kan sikkert stadig huske melodien som pausesignal i Danmarks Radio.
Vi skal dog helt frem til 1200-tallet, før man i Europa nåede udover enkeltoplysninger om det egentlige Kina, og de var ofte var af meget usikker art.
Første gang man hører om kinesisk porcelæn i Danmark, var i slutningen af 1500 tallet, og i begyndelsen af 1600-tallet var østasiatiske lakmøbler og porcelæn en prestigefyldt del af boligindretningen hos de kongelige, de adelige og det bedre borgerskab.
1900 tallet (1900-1999) Inspiration fra kinesisk kunsthåndværk og arkitektur.
1800 tallet (1800-1899) Kinesisk inspirede haveanlæg
1700 tallet (1700-1799) Kineserier
1600 tallet (1600-1699) Kinamode og kineserier
1500 tallet (1500-1599) Europæernes møde med Kina
1900 tallet. Jørn Utzon
Den danske arkitekt Jørn Utzon (1918-2008) hentede inspiration fra kinesisk arkitektur, da han lavede vinderprojektet i konkurrencen om et operahus i Sydney.
I sin studietid på Akademiet i henholdsvis København og Stockholm fandt Utzon inspirationskilder til sin arkitektur fra blandt andet den svenske kunsthistoriker Oswald Siréns bog „Kinas Konst under Tre Årtusender”, samt fra den danske arkitekt og missionær Johannes Prip-Møller, der blandt andet har skrevet bogen „Chinese Buddhist Monasteries”. Den dokumenterer kinesiske buddhistklostres arkitekturhistorie og hele klosterlivet. (En bog om Prip-Møllers virke i Kina.
På Akademiet havde Utzon tillige mulighed for at studere værket Yingzao Fashi. Det er kinesiske bygningsmanualer, der kan føres længere tilbage end Han-dynastiet (år 260 før vor tidsregning).
Jørn Utzon er nok den danske arkitekt i efterkrigstiden, der bedst har forstået essensen af kinesisk bygningskunst og tillige evnet at overføre den til sin egen personlige arkitektur.
Læs mere om Utzon’s kinesiske inspiration
1900 tallet. Hans J. Wegner
Blandt Hans J. Wegners 1914 – 2007) mange kendte frembringelser er Kina-stolen fra 1944, der blev stamfaderen til en lang række af kunstnerens berømte armstole.
Wegners første Kinastol fra 1944, har 1600 tallets kinesiske modeller som forbillede. Wegners Kinastol fik gradvis fjernet de stilistiske detaljer og Wegner tilførte en moderne elegance. I de kommende år fulgte mange nye stole, alle med Wegners klare og veldefineret personlighed.
1900 tallet. Kunsthåndværk og arkitektur
Inspiration fra kinesisk kunsthåndværk og arkitektur.
Helt op til vore dage har kinesisk møbelkunst, porcelæn og arkitektur været en inspirationskilde for danskere, eksempelvis Hans J. Wegner, Jørn Utzon og det musselmalede porcelæn.
Kina inspirationer er blevet så meget integreret, at det går under navnet dansk design og arkitektur.
Læs mere om kinesisk porcelæn her
1874 Pantomimeteatret i Tivoli er noget helt for sig.
Der findes ikke magen til i hele verden. Bygningen er da også fredet, så den må ikke rives ned eller forandres; den skal forblive, som den er.
Teatret er i kinesisk stil og opført i 1874. Der stod et andet teater på den samme plads mellem 1843 og 1874.
Man kan genkende den kinesiske stil på den måde tagets hjørner ser ud og på dragerne og klokkerne på facade og tag.
Hvis ikke det er nok, så er der endda fire kinesiske tegn over sceneåbningen.
Tegnene betyder: Glæde i fællesskab med folket, altså at glæde, det er noget, man finder sammen med andre mennesker.
Det ses tydeligt, at Tivolis Pantomimeteater overvejende er holdt i kinesisk stil, hvor farverne har hver sin betydning.
De kinesiske grundfarver er: gul, rød og blå. Man har nogenlunde forsøgt at holde sig til følgende symbolske, kinesiske princip i dekorationen af Pantomimeteater:
Gul: er venlig og anses for Kinas hovedfarve. Den gule farve hylder alt, hvad der er kvindeligt. Og alt hvad der males gult/guld skal bestå af et lige antal dele, f.eks. være firkantede former.
Rød: betyder glæde og anses for en mandlig farve (yang). f.eks. på scenen er det manden der bærer kvinden, således bruges den røde farve til stolper, søjler og andet, der er bærende i teatrets konstruktion.
Det mandlige vises også gennem et antal ulige dele eller via runde ting.
Blå: giver inspiration og anses for at være en kvindelig farve (er yin). Kvinden bliver båret af manden, således er alt, hvad der bliver båret er malet blåligt.
1874 Tivoli Tivoli har en lang tradition for at bruge Kina som inspiration.
Pantomimeteatret fra 1874 og Det kinesiske Tårn fra 1900 er eksempler herpå.
Allerede i 1843 havde man en Bazarbygning i kinesisk stil. Foran Bazaren var rejst en flagstang med kinesisk vimpel for at understrege, hvor de opadbuede taghjørner var kopieret fra.
På karrusellen fra 1843 var der også kinesiske elementer i form af drager på taget.
I strædet langs Tietgensgade har Tivoli i dag sin egen kinesiske gade med nyindrettede spilleboder og masser af livlig stemning.
1800 Frederiksberg have
Den kinesiske bro
Jagten på den kinesiske inspiration kan kombineres med en tur i det grønne. Mellem træer og buske står Det Kinesiske Lysthus på en lille ø, hvortil der er adgang over en parasolprydet træbro. Den eksotiske bygning stod færdig i 1800, og fra maj til september kan du besøge et lille stykke Kina hver søndag eftermiddag i Frederiksbergs Have.
Læs mere om Frederiksberg have og det kinesiske lysthus
1800 Haveanlæg
Indtil slutningen af 1700 tallet var stilen i de større haveanlæg i Danmark barokhave med al dens symmetri og aksefasthed inspireret af haveanlæggene i Italien og Frankrig. Så kommer Romantik perioden, der bliver en markant stilperiode i den danske kunst, og i den livsanskuelse der herskede op igennem 1800-tallet. I slutningen af 1700 tallet omlagdes de mange kongelige haveanlæg og herregårdsparker fra den stive franske barokstil til en mere “naturlig” engelsk landskabelig have-stil med slyngede stier, små søer og tæt bevoksning. Til den romantiske stil hørte også de planlagte overraskelser og brugen af stemningsskabende kulisser, som kunne hensætte den besøgende i skiftende sindsstemning: Kildegrotter, kinesiske lysthuse, templer, o.l. Den engelske havestil med de orientalske elementer var udviklet af Sir William Chambers der var en skotsk arkitekt og havearkitekt, som havde opholdt si i Kina i årene 1740-1749. Chambers udgav i 1757 den populære og meget anvendte bog ”Designs of Chinese Buildings.
1700 tallet Kineserier
Vestens efterligning af kinesiske kunstformer.
For keramikkens vedkommende benyttede man de kinesiske former, især efter at man i Meissen 1708-09 havde opdaget hemmeligheden ved fremstilling af “ægte” hårdt porcelæn.
Læs mere om kinesisk porcelæns indflydelse på dansk kultur
1665 Rosenborg slot
Rosenborg slot Rosenborg blev flittigt brugt som residens for Frederik 3. og Sophie Amalie, der stod for flere ombygninger. Ca. 1665 byttede de gemakker i stueetagen, og samtidig blev to af værelserne indrettet i moderigtig kinesisk stil. Slottet var i 1671 ramme om Christian 5.s udnævnelse af de første riddere af Dannebrog.
Tårnkammeret
Tårnkammeret var oprindelig Christian 4.s gyldne gemak, dekoreret med blomster på forgyldte træpaneler. Det blev brugt, når der i forbindelse med kongens modtagelser i det tilstødende audiensgemak skulle føres samtaler under fire øjne.
Frederik 3. brugte kammeret til uformelle audienser med fremmede diplomater, og 1663-1665 lod han det ny dekorere med kineserier i lak, indsat med turkiser og perlemor. Kunstneren bag var hollænderen Francis de Bray, og som forlæg tjente illustrerede kinesiske rejsebeskrivelser og romaner, samt japanske lakskrin og kunsthåndværk. Kammeret blev restaureret i 1716 af Christian van Bracht, og det fungerede derefter som kabinet for Frederik 4.s søster, prinsesse Sophie Hedevig.
Skrive- og toiletbordet samt stolene er eksempler på lakmøbler udført i Kanton i ”engelsk” smag ca. 1730; to af stolene er dog københavnske kopier fra 1750’erne.
Prinsessens Tårnkammer
Et særdeles yndigt prinsesseværelse på Rosenborg er ”Rum 9”, Prinsessens Tårnkammer. Det er et kinesisk lakkabinet. Lakarbejderne på væggene er fra Kanton, og den lille fornemme opdækning til te er med kinesiske blådekorerede sølvmonterede kopper. Det er prinsesse Sophie Hedevigs gemak, der blandt andet rummer et fantastisk flot toiletgarniture og Sophie Hedevigs guitar monteret med navneskilt og skildpaddeskjold.
Christian 4.s Sengekammer
Vægpaneler og døre stammer fra Christian 4.s tid og havde oprindelig blomstermalet rammeværk. I 1660’erne lod Frederik 3. og Sophie Amalie, der var særdeles modebevidste, træværket dekorere i ”kinesisk” stil. Panelfelterne står i grøn lak med stregtegninger i guld. Motiverne (landskaber, både og interiører) stammer fra samtidige Kina beskrivelser og ældre kinesiske romaner.
1600 Kinamode og kineserier
Kinamoden var de såkaldte kineserier, der var Vestens efterligning af kinesiske kunstformer. Perioden fra ca.1750-1850, har eftertiden kaldt for den florissante periode, hvor der i Danmark var en blomstrende udenrigshandel og en voksende flåde, der dannede grundlag for den øgede velstand.
I interiørkunsten gav det sig udslag i talrige kinesiske kabinetter på herregårde og slotte, som blev fyldt med “chinoiserer”, porcelæn og lakarbejder. Paneler og døre bemales med kinesiske naturscener. Et interessant træk ved Kina-handlens historie, er kinesernes evne til at tilpasse deres varer europæiske smag. I mødet mellem det kinesiske og det europæiske opstod der helt nye stilretninger – de kinesiske bestillingsvarer og de europæiske kineserier.
De danske og europæiske skibe havde møbler med til Kina. Kinesiske håndværkere skulle kopiere møblerne i eksotisk træ og dekorere dem med lakarbejde eller indlægninger.
Formerne på disse kinesisk producerede møbler placerer den europæisk stilhistorie, trods den fremmed artede udsmykning.
Som et vidnesbyrd om deres fjerne oprindelsesland finder man ofte kinesiske skrift- tegn skjult på ikke umiddelbart synlige sted, også lysekroner, lamper og spejle udføres efter europæisk forbillede i kobber, hvorefter de blev bemalet med blomster og andre mønstre i den såkaldte kanton-emalje.
Inspirationen til de europæiske og danske kineserier kom ikke kun fra de kinesiske genstande, der nåede hertil fra det fjerne rige.
Forbilleder fandt man også i de illustreret rejseberetninger oversættelser og de udgivende værker om videnskab, matematik og medicin, der bl. a. blev forfattet af jesuitisk missionærer og andre rejsende som i 16- og 1700-årene havde rejst eller opholdt sig i Kina
1600 Kina moden
I takt med at mængden af kinesiske produkter der i 1600- og 1700-tallet nåede til Europa, bredte der sig i de modebevidste kredse et sværmeri for alt, der blot havde en anelse kinesisk over sig, og Kina-moden blomstrede i Europa.
1500-tallet
Europærenes møde med Kina
Med de store opdagelsesrejser, der startede med venezianeren Marco Polo i slutningen af 1200-tallet og fortsatte med portugisernes handelspladser og jesuitternes missionsstationer i 1500-tallet, blev en helt ny verden åbnet for europæerne.
Perioden fra 1500-tallets begyndelse og frem til slutningen af 1700-tallet er blevet kaldt “det store møde mellem Kina og Europa.
Andre relaterede artikler om Danmark Kina relationer: Kineserier på Amalienborg Christian VII’s Palæ I interiørkunsten gav kineserierne sig udslag i talrige kinesiske værelser på herregårde og slotte, som blev fyldt med såkaldt “chinoiserer”, porcelæn, lakarbejder og vægtæpper. I… HaveanlægIndtil slutningen af 1700 tallet var stilen i de større haveanlæg i Danmark barokhave med al dens symmetri og aksefasthed inspireret af haveanlæggene i Italien og Frankrig. Så kommer Romantik… Det var kineserne, der opfandt porcelænet før år 1000. I Europa var man dybt betaget af det ægte porcelæns ædelstensagtige karakter, der var så forskelligt fra Vestens keramiske produkter. De… Jørn Utzon (f. 1918) er kendt verden over som manden bag Sydneys vartegn – Operahuset. Men knap så kendt er det, at en af de inspirationskilder, der ligger til grund…Nytårstaffel i den kinesiske salon
Frederiksberg Have
Dansk porcelæn kinesisk inspireret
Jørn Utzons kinesiske inspiration