– – Kinas Historiske kejsere fra 2205 f.v.t. til 221 f.v.t.

Kinas forhistoriske periode – indtil omkring 1600 f.Kr.

Den forhistoriske periode i Kinas kronologi er opdelt i
Old stenalderen eller Jægerstenalderen, Bondestenalder eller yngre stenalder, Bronzealderen. og den legendariske periode

Alt under himlen (Tian Xia) er et begreb i kinesisk historie, der betegnes som universet’s centrum og dermed hele den geografiske verden. Tian Xia var relateret til den kinesiske opfattelse af Kina som “Riget i Midten” (Zhongguo). Tian Xia, er centreret omkring det kejserlige hof og gik koncentrisk udad til større og mindre embedsmænd og derefter de almindelige borgere.

I gammel kinesisk politisk tankegang, ville den kinesiske kejser have modtaget mandat fra Himlen og være kejser for alle under himlen, dvs. hele verden, hvilket var muligt, fordi Kina blev anset for at være så stort, at det omfattede hele verden. De kendte lande, der lå uden for Kina blev fra kinesisk tankegang anset for at være barbarisk, og mange af dem betalte tribut til den kinesiske kejser, mod løfter om fred og var under overhøjhed af det kinesiske imperium.

Arkæologiske fund og skriftlige kilder, dokumenter den historiske tidsalder.
De oldkinesiske klassikere: Dokumenternes bog (Shu Jing) Sangenes bog ( Shi Jing) Ritualsamlingen (Li Ji) og Forvandlingernes bog Yi Jing (I Ching) Det er fra disse kilder at de grundlæggende metafysiske begreber udvikles: dao, ying & yang, qi, de fem aktive elementer.

Årstal 2205 – 1767 f.Kr.
Xia (Hsia) Dynastiet.

Det første egentlige dynasti i Kina, hvor tronfølgen var arvelig indenfor den kongelige slægt.
Et dynasti er en slægt, som hersker, ikke blot i en landsby, men over et større territorium.

Xia stammen var den dominerende stamme i området. Yu, der var Xia folkets stammehøvding var grundlægger af det første Kinesiske dynasti. Han fik samlet de andre stammer i området og var den dominerende over de andre stammer primært på grund af sin brug af bronze teknologier.

Xia-dynastiets, rige omfattede nogenlunde, det vi,i dag kender som Henan provinsen, med hovedstad i Yanshi Tidsmæssigt strækker Xia dynastiet sig over 14 generationer/17 konger fra år 2005–1767 f.v.t.

Under Xia-styrets sidste tid ligger det i strid med forskellige folk øst for dets område.
Det tærer på ressourcerne, nederlag bliver hyppige, og omkring 1600 f.Kr besejres Xia-riget endeligt af Shang-folket, hvis leder stifter et nyt herskerhus – Shang-dynastiet.

 Årstal 1766 – 1122 f.Kr.
Shang & Yin Dynastiet

Denne periode har fået betegnelsen ”old-kinesisk”, fordi det er her, at de ældste ler-, ben-, og bronzeting som arkæologer har funder er dateret tilbage til.

Man har før ment at Shang dynastiet hørte til sagntiden, men de arkæologiske fund har vist at egnene omkring ”Den Gule Flod” i denne periode har været hersket af mægtige fyrster, krigsherrer og ypperstepræster.

Ifølge ”Historiens Bog” (Shu Ching) var grundlæggeren af Shang dynastiet og dynastiets første kejser Cheng Tang, der var fyrste i den lille stat Shang, hvorfra dynastiet tog sit navn, indtil 1401 f.Kr. hvorefter det benævnes Yin.
Dynastiets sidste kejser var den tyrannisk Chou Hsin, der ved misrøgt og grusomhed bragte dynastiet til fald ved at begå selvmord i året 1122 f.Kr.

Årstal 1200 – 256 f.Kr.
Zhou Dynastierne
Introducerede et af de længst varende begreber i det kinesiske statssamfund, Himlens Mandat.

Under denne opfattelse tildeler Himlen autoritet til en stærk og klog hersker og ophæver dette mandat for den herskere der fejler.

Tabet af Himlens mandat bliver bebudet ved, at der opstår naturkatastrofer, såsom oversvømmelser, jordskælv, hungersnød eller tørke.

Ved Zhou-dynastiet stiftelse udvides riget kraftigt, men mangel på kommunikation, praktiske betalingsmidler, samt det at Zhou-folket kun er en minoritet, gør det umuligt at beherske et så omfattende område. Derfor må rigsherskeren nu uddelegere noget af sin magt til lokale stedfortrædere.

Feudal-tiden er indtrådt. Feudalismen i Kina, som varer Zhou-æraen ud, er næsten identisk med Europas middelalder-lensvæsen to årtusinder senere.

Indenfor sit domæne har den lokale fyrste uindskrænket magt, og kan desuden få hjælp fra de kongelige hærstyrker hvis nødvendigt.

Til gengæld skal han lade kongen tilflyde en del af sit lens indtægter, samt bistå ham i krig.

Kongen og lensfyrsterne er ofte knyttet sammen med familiebånd. Kulturelt får skiftet fra Shang til Chou ingen betydning.

Adelen lever fortsat i byerne og af bønderne. Flerkoneri er udbredt.

Byggeteknikken er, modsat megen anden kunst, ikke højtstående. Hverken hos adelen eller bønderne, som lever i et-rums-lerhytter.