(Kinesisk Dong Zhi 冬至)
Kinas vintersolhverv falder normalt den 21., 22. eller 23. december, det eksakte tidspunkt varierer lidt på grund af skuddag.
I 2018 falder vintersolhverv den 22. december.
Den traditionelle kinesiske kalender var baseret på Solar kalenderen (Yangli), hvor året var opdelt i 24 terminer, vintersolhverv er årets 22. soltermin.
I oldtidens Kina forbandt man solhverv med yin og yang hvor vinteren er det mørke og kolde yin, og sommeren er domineret af det lyse og varme yang. De to yderpunkter af yin og yang, findes derfor ved vintersolhverv og sommersolhverv. Ved vintersolhverv der er yin, er det punkt hvor solen står lavest på himlen og derfor resulterer i årets korteste dag, og hvor nætterne er længst og koldest. Ved sommersolhverv der falder den 20. eller 21. juni og markerer årets længste dag, hvor solen står højest på himlen, og hvor de lyse nætter er længst.
Historisk
Fra perioden af foråret og efterårstiden (770 – 476 f.Kr.) bestemte kineserne dagens længde med et gammelt redskab, som vi kalder for soluret, der bruges til at måle tid.
Allerede for mere end 1000 år siden, fejrede man solen og dens kommen. Med vintersolhverv fejrede man solens genfødsel og dermed også dagen, hvor lyset langsomt begynder at vende tilbage og dagene blev længere. Vintersolhverv var begyndelsen på at livet og lyset langsomt vendte tilbage i yang fasen.
Et nyt år begyndte hvor dagene blev længere og solen fik mere og mere magt. Et gammelt kinesisk ordsprog siger om vintersolhverv. ”Siden yang er født, kan kildevand i bjerget flyde og varme”.
Vintersolhverv var en glædens dag, og derfor fejrede man denne dag, med en stor hyldestfest. Gennem den kinesiske oldtid spillede vintersolhverv en vigtig rolle som en indflydelsesrig festival, med talemåden “Vintersolhverv er lige så vigtigt som kinesisk nytår “.
Efter det kinesiske nytår eller forårsfestival, var vintersolhverv en af årets vigtigste festdage, hvor mand mindes de gamle forfædre.
Hver husstand havde deres eget lille husalter med at tænde lys og røgelse, og hvor de lavede forskellige ceremonier til deres forfædre bl.a. ved at brænde papirpenge ved at tænde lys og lave andre forskellige offerhandlinger.
Hver husstand havde deres eget lille husalter med at tænde lys og røgelse, og hvor de lavede forskellige ceremonier til deres forfædre bl.a. ved at brænde papirpenge ved at tænde lys og lave andre forskellige offerhandlinger.
De samme traditioner som man har til det traditionelle kinesiske nytår, med familiesammenførelser, familiemiddage og andre former for aktiviteter som man også laver til forårsfestival, det traditionelle kinesiske nytår.
Der er rigeligt med mad til alle, og den mest berømte mad til denne festival er dumpling.
I dag er der dog ingen ferie tilknyttet den festival.
Den historiske udvikling af vintersolhverv.
Ifølge historiske optegnelser blev vintersolhverv betragtet som udgangspunktet for et nyt år under Zhou og Qin dynastier (1046-207 f.Kr.).
I Han-dynastiet (202 f.Kr. – 220 e.Kr.) begyndte man at fejre solhverv som en festival, hvor befolkningen havde officielle helligdage. Embedsmændene holdt store ceremonier og almindelige mennesker udvekslede forskellige gaver under denne fest.
Under Tang og Song Dynastierne (618 – 1279) tilbedte kejsere himlen og deres forfædre på den dag for at bede om en god høst for deres folk. I Kina blev de 24 solterminer skabt for tusindvis af år siden for at styre landbrugsproduktionen. Men solterminskulturen er stadig nyttig i dag for at styre folks liv gennem specielle… Tong shu er en kinesisk almanak, som indeholder oplysninger om, hvilke datoer der er gunstige, eller ugunstige, samt tidspunkter for diverse vigtige gøremål. Almanakken var et omfattende værk, der ikke… En kalender er et struktureret system der arrangere dagene ifølge de astronomiske begivenheder, for kunne regulere hverdagen. Den traditionelle kinesiske kalender er kendt som Landbruget Kalender eller Nongli, som kalender… Den kinesiske tankegang bygger på en forestilling om, at mennesket er tæt forbundet med universet. Her hedder grundbegreberne: Himlen, Jord, Yin Yang og ikke mindst Qi, som er en slags… Den kinesisk nytårsdato er anderledes hvert år. Det kinesiske nytår eller Forårsfesten begynder altid ved 2. nymåne efter Vintersolhverv (den 21. dec.), og vil derfor falde i perioden mellem den 21…. Kina har vedtaget at følge den vestlige, gregorianske kalender system, da Kina, blev en republik i 1912, men denne kalender blev ikke udbredt i hele landet indtil den kommunistiske sejr… Den kinesiske kalender, er den største, længste og den ældste kalender, som fortsat er i brug. Fra begyndelsen af tiden, har menneskeheden forsøgt at forstå himlens og jordens påvirkning af… Opfindelsen af soluret i Kina, var en kalender baseret på at landbrugssamfundet i oldtidens Kina, som havde behov for at vide et mere præcist tidspunkt for, hvornår på året man…
Folk kowtowed (det højeste tegn på ærbødighed) for deres forældre og tilbød offergaver til deres forfædre.
Under Ming og Qing-dynastierne (1368-1911) var det en skik for kejsere at tilbede himlen. Det velbevarede ”Himlens tempel ” der ligger i Beijing blev bygget af den årsag.
Nedenstående kan der læses mere om de emner der indgår i den kinesiske kalender.
De 24 solterminer – Jie Qi
Den kinesiske Almanak (TongShu 通書)
Den kinesiske måne-sol kalender
Himmelske Stammer og Jordiske Grene
Kinesisk nytårskalender
Kinesiske kalender
Oprindelse af den kinesiske kalender
Soluret – Gnomon,
